Kære Folketing
Jeg ved I gør meget ud af at signalere at I gerne lytter til borgerne i dette land, og derfor har jeg forhåbninger om at du som politiker i Danmark læser dette åbne brev.
Jeg håber også du vil kommentere og debattere på det, ligesom jeg inviterer resten af Danmark til at gøre det samme, og jeg håber I vil sende stafetten videre. Jeg har valgt at være anonym på grund af den debat tone der har været i medierne, for dette handler ikke kun om mig, men om alle fleksjobbere i Danmark. Det håber jeg du vil bære over med.
Danmark er i krise, ikke så meget som resten af Europa, men dog stadig i krise.
Riget fattes penge, og i denne tid vælter det frem med ideer til hvordan man kan finde dem. Der har i medierne været mange artikler og forslag fremme, der er opfundet nye ord som “tilskudscirkus” og “tilskudspirater”, alle sammen negativt ladet ord, der kun skal tjene et formål.
Nemlig at puste til den misundelse og forargelse vi danskere dyrker i så rigt mål, og at gøre bitre piller nemmere at sluge især for dem det ikke rammer.
Ikke alle snyder!
Selve debatten har dog svært ved at blive saglig og objektiv, når fx Mette Frederiksen i sin egenskab af beskæftigelsesminister, med et dybt indigneret blik udtaler at “det er stærkt provokerende”, hver gang talen falder på borgere, der af den ene eller anden grund ikke bidrager 100% til samfundet med arbejdstimer.
Forståeligt nok, for det er provokerende at nogen kan gøre det til en karriere, at ligge på sofaen og kræve ind, i stedet for at deltage i almenvellet.
Men det er nu ikke alle der gør det. Problemet er bare at med den negative retorik, og den konstante stillen sig frem i medierne for at anskueliggøre endnu en snydertype, så bliver alle stemplet som snydere.
Det er vi ikke.
De findes, bevares, men ikke alle mennesker snyder. Jeg vil ikke lægges til last fordi nogen snyder. Jeg er ikke politiker, det er ikke mig der har skruet systemet sammen, så det er muligt for nogen at snyde. Det er heller ikke mig der skal håndhæve jeres systemer. Det har I ansat hundredtusindvis af mennesker til i det offentlige, hvad får de egentlig tiden til at gå med? Er de helt ansvarsfri?
Grunden til dette åbne brev er den førtidspensions- og fleksjobreform som er lagt frem.
Hvem har skylden?
Man fokuserer meget på unge under 40 med psykiske problemer i reformen, en gruppe som åbentbart har en chance for at blive bedre og deltage i livet på samme vilkår som alle andre. Ja man bliver jo nærmest lidt misundelig her, for jeg tilhører en af de grupper der er fysisk syg, uden mulighed for nogensinde at blive bedre.
Hvor ville jeg gerne kunne behandles og få det bedre. Men man glemmer ligesom at der er mennesker der ikke kan blive raske, at der er mennesker som af den ene eller anden grund er fysisk syge.
Det er jeg og det må jeg bare lære at leve med.
Der er tusindvis af andre danskere som mig, jeg kender ikke tallet men der er mange. De bliver de virkelige tabere med jeres reform. Og alt andet lige, var de nok den målgruppe som både førtidspension og fleksjob blev oprettet med henblik på.
Dem der aldrig bliver raske igen, dem med forkrøblede kroppe og livsvarige sygdomme/handikaps, det er dem mit brev handler om.
Er det deres skyld at førtidspensioner er delt ud med gavmild hånd til unge, som måske godt kunne helbredes eller ikke gad at arbejde, eller indrette sig, eller til indvandrere der ikke kan sproget, eller ikke må arbejde for deres mænd, eller til andre som bare forstod hvordan systemet skulle drejes?
Nej, det er ikke deres skyld. Det er jer, kære politikere og kommuner, der ikke har forvaltet jeres ansvar godt nok. I skulle for lang tid siden have grebet ind og ændret det. Ikke bare i regeringen, men ude i forvaltningerne, hvor alle disse ydelser er tildelt på forkert grundlag.
Værktøjerne har altid været der
Med de nye ressourceforløb i jeres reform, skal en ung under 40 nu igennem et 5 årigt forløb med henblik på at komme i arbejde. Fint hvis det indebærer behandling for lidelser der kan kureres, opgradering af erhvervsevner osv.
Men dybest set har det jo altid været muligt for kommunerne at gøre en førtidspension hvilende, så borgeren kunne prøve sine arbejdsevner af, uden at miste retten til førtidspensionen, hvis det ikke holdt.
Man har også kunnet tildele førtidspension i en begrænset periode, ligesom det har været muligt for en førtidspensionist at arbejde lidt ved siden af pensionen, dog med modregning selvfølgelig. Førtidspensionister har også haft mulighed for at studere, og dermed opgradere/revalidere deres erhversevne.
Så hvorfor har jeres sagsbehandlere ude i kommunerne ikke benyttet sig af de værktøjer, som de hele tiden har haft? Hvorfor skal fleksjobberne nu pludselig betale for denne laden stå til i kommunerne? Har de ikke gidet, kunne de ikke finde ud af det, var der kassetænkning med i det? Spørgsmålene er mange, men problemet er at I stigmatiserer en masse mennesker i forløbet med efterfølgende at placere aben.
Mettes perspektiv
For dem der ikke kan kureres, vil et ressourceforløb blot være endnu en ørkesløs vandring i det offentlige system, helt uden det perspektiv som Mette Frederiksen hele tiden nævner. Hvad er perspektivet i at blive kostet rundt, hvis der vitterligt ikke er noget formål med det? Det vil bare blive endnu en udgift.
For fleksjobberne er perspektivet også skrumpet meget ind. Behold dit nuværende job eller gå markant ned i løn. Det er da nogen fremtidsudsigter med perspektiv. En skønne dag falder hammeren, men for den der har en hammer, ligner verden jo et søm.
Mange fleksjobbere er uddannede personer der arbejdede som alle andre, betalte skat, havde familie, hus osv, inden ulykken slog ned eller sygdommen ramte. Disse forpligtigelser har de stadig.
Mange af disse personer vil ikke kunne opretholde det liv de har nu, hvis de mister jobbet. Man må gå fra hus og hjem, børnene kommer ikke på ferie eller til sport – ja fortsæt selv rækken, det har været oppe i medierne mange gange, hvad der sker med fattige familier.
Perspektivet for fleksjobbere, som arbejder på trods af sygdom, smerter og handikaps, har jo netop været at ens liv i det mindste var nogenlunde normalt på det økonomiske plan.
Det ændrer I så på nu.
Nu skal de være mindre værd som borgere, som kolleger, som forældre.
De skal for altid have stemplet; ikke helt god nok, i tillæg til det stempel de i forvejen har som dovenpelse, snydere osv. For det har den meget ensporede debat i medierne sørget for.
Hvad er perspektivet i det? Flere har udtalt i debatter at, nedsættelse af indkomst nok skal få de dovne fleksjobbere til at arbejde mere, og Mette Frederiksen fremlagde det også sådan, at lønnen skal være incitamentet for at arbejde mere.
Siden hvornår har fattigdom kureret noget som helst?
Vi taler om personer der ikke kan blive raske, og som i forvejen yder det de kan. Men det hjælper jo ikke at piske på en træt hest. Det løber den altså ikke hurtigere af.
Tillad mig at bruge mig selv som eksempel.
Jeg arbejder på stærkt nedsat tid. For mange år siden blev jeg invalideret i trafikken, pga en anden bilist som var uopmærksom. Det tog 1 sekund, og mit liv blev aldrig det samme igen.
Vedkommende der var skyld i ulykken kom ikke selv noget til, han sendte bare sagen videre til sin forsikring, og har sikkert ikke siden skænket det en tanke, hvad han har været årsag til.
Der blev udbetalt en forsikring, som primært gik til behandlinger, og opsupplering af den manglende løn i de første år, efter jeg startede med at arbejde igen og inden jeg kom i fleksjob.
Idag er jeg nødt til at spise minimum 450 piller om måneden for at klare mit job, fortrinsvis smertestillende.
Set over tid, har alle disse piller bivirkninger som manifesterer sig som kroniske følgeskader. Derudover bliver min førlighed værre og værre, fordi jeg presser mig selv på trods af mange skader. Der er tale om en spiral, hvor erhvervsevnen bliver dårligere og dårligere.
Og jeg er ikke noget specielt, der er tusinder andre danskere der har det ligesom mig.
En arbejdsdag på 3 timer tapper mig for alt, der er intet tilbage når jeg kommer hjem. Ofte er der ikke engang kræfter til at lave aftensmad.
Ferier bliver ikke brugt på rejser ell. lign., for ferier handler udelukkende om hvile og restituering, og ikke om oplevelser. Jeg går aldrig i biografen eller i byen, kommer ikke til fester eller koncerter, for det kan jeg ikke.
Det burde være indlysende for enhver, at det sociale netværk man har også falder fra efterhånden, fordi man er intet værd i fritiden og ingen gider være sammen med en der intet kan.
Nogen dage kan jeg knapt tage tøj på selv, på grund af smerter, andre dage kaster jeg op af smerter efter en arbejdsdag, fordi det simpelthen er for slemt.
Det er prisen for at overskride sine organiske grænser hver dag, men det er også noget vi vænner os til og sjældent belemrer andre med.
Men jeg er glad for mit job og den økonomiske sikkerhed det har givet mig, for i det mindste skal mine børn ikke vokse op i fattigdom pga min ulykke. Børn som jeg fik inden ulykken må jeg hellere pointere, inden der kommer en og kalder mig uansvarlig, fordi jeg har børn med min livssituation.
Hvis frygten for at miste mit job og dermed den dårligere økonomi, som jeres reform vil give mig; hvor er så perspektivet i mit liv?
Hvad har I opnået udover at stresse mig yderligere over bekymringer om fremtiden?
Fleksjobs indeholder ikke karrierestiger
Jeg er i en situation hvor jeg har valget mellem fleksjob eller førtidspension, og fleksjob hænger jo ikke ligefrem på træerne. Jeg er glad for mit, men jeg ved at mange andre ikke får de bedste og mest udfordrende jobs.
Fleksjobbere er noget man tit ansætter til forefaldende arbejde, postrum, kantiner osv, for på en eller anden måde tror arbejdsgiverne ikke at fleksjobbere ønsker udfordringer.
Som fleksjobber kan man glemme alt om karriere og ambitioner, du kan være nok så klog og kompetent, men kan du ikke lægge timerne, vil du aldrig avancere i dit job. Så på den måde kan et fleksjob også ende som en perspektivløs trædemølle uden fremtid. Med den nye reform bliver dette bare forstærket.
Læg dertil misundelse fra kolleger over den “loppetjans” man har scoret, offentlig stempling som dovenlars eller snyder – og stadig er der nogen der synes fleksjobberen sidder på den grønne gren. Lad os gerne bytte. Dit helbred for mit fleksjob, jeg er frisk er du?
Den ledige dansker, hvad enten han/hun er på kontanthjælp eller dagpenge, kan trods alt ændre på sin situation. Ved arbejde, ved uddannelse, ved at tage skeen i den anden hånd.
De kan faktisk selv sætte deres mål, med henblik på hvad de gerne vil arbejde med, uddanne sig til, og hvilken løngruppe de en dag gerne vil tilhøre. Kommer de ud af det offentlige system, er de selv herre over deres skæbne. De er herre over deres eget liv, selvom de nok ikke vil indrømme det.
Det er den almindelige fleksjobber ikke. Vi kan ikke komme ud af systemet, for der er ingen steder at gå hen.
Vi har 160.000 arbejdsløse i dette land, var det ikke en idé at få dem i beskæftigelse inden man sender de syge og handikappede i arbejde?
Der er p.t. 17.000 ledige fleksjobbere og med jeres reform skal yderligere 5000 ud i fleksjob, hvor skal alle de fleksjobs komme fra?
Ydmygende
Mette Frederiksen mener at incitamentet for sådan en som mig, vil være kun at få løn for de timer jeg arbejder, så kan jeg jo selv bestemme hvor meget det skal være.
Beklager Mette, men det scenarie du sætter op findes ikke.
Min helbred blev taget fra mig uforskyldt, min værdighed røg da jeg måtte indse at jeg havde brug for fleksjob for at overleve, og min selvtillid led et knæk, da det gik op for mig at I kalder min levevis for “passiv forsørgelse”.
Der er intet passivt i min hverdag, hver eneste dag er en kamp der gennemleves på ren viljestyrke.
Sådan lever mange fleksjobbere, fra dag til dag. Hager sig fast i arbejdsmarkedet med det yderste af neglene. Nægter at give op.
Den ualmindelige hadske debat der florerer blandt almindelige danskere på netmedierne, er også medvirkende til at trampe lidt mere på dem, der ligger ned allerede.
Vi skal ikke tro vi er noget, vi må bare erkende at vi ikke længere er så meget værd på arbejdsmarkedet, og hvorfor skal vi i det hele taget have overenskomsmæssig løn for vores arbejde? Et enkelt sted læste jeg endda om en, der i ramme alvor ville give snyltere som os et nakkeskud, for det ville jo bare være at gøre os og samfundet en tjeneste. Tja…
Vi kan alle blive mejet ned af en spritbilist imorgen, selv dig der læser det her. Sker det, må du nok lægge alle dine fremtidsdrømme på hylden, og bare føle dig taknemmelig over at samfundet ikke afliver dig.
Nogen mener at man bare må forsikre sig, men de forsikringer der udbetales for et smadret liv er intet værd. De er simpelthen for lave i dette land, til at være andet end et lille plaster på såret, og du skal gerne kæmpe i årevis for at få dem udbetalt. Og det har man jo masser af ressourcer til i den situation, ikke?
Jeg kan ikke lade være med at tænke på de mange selvmord vi har set de seneste dage, hvor folk springer ud foran toge.
Er det et udtryk for at vi er ved at have fået nok?
Det ville klæde jer at informere befolkningen om hvad et fleksjob er. For mange danskere har ikke forstået dette, men de debatterer det gerne alligevel. Og de bidrager ikke med ret meget konstruktivt.
Skrot reformen
I skulle hellere have lavet en reform, der går ud på at finde dem der uretmæssigt udnytter systemet, I kan jo starte med en vis familie i København, og samtidig undersøge hvorfor kommunerne får lov til at misbruge ordninger som fungerer fint.
Det er svært at se hvorfor fleksjobbere skal betale for det enorme kommunale apparat, der nu skal stables på benene, for at få enkelte på førtidspension i arbejde. For jeg tror desværre gevinsten vil være til at overse. De fleste af pengene vil gå til sagsbehandlere, rehabiliteringsteams, jobkonsulenter og selvværdskurser.
Det kan være virkelig svært at forstå, hvorfor man med den ene hånd stolt afskaffer fattigdomsydelser, så Carina’er får mere for ingenting, mens man med den anden tager fra de arbejdende syge som en selvfølgelighed. Det kan være svært at se pointen i at de syge skal i job før de raske.
Krise eller ej.
Her nævnes ofte de grotesk høje lønninger nogen fleksjobbere har, men lad mig understrege at det drejer sig om meget få personer. De fleste har bare en ganske normal løn som mig. Skal de få højtlønnede nu ødelægge det for resten? Igen må jeg henvise til de forvaltninger der har godkendt disse høje lønninger.
Hvis det virkelig står så galt til, at man nu er nødt til at bruge de syge som prügelknape, at tvinge dem i job og tage deres forsørgelse fra dem, så var det måske en idé at spare lidt på nogen af de penge I forærer ud af vores land, og først og fremmest sørge for jeres egne. Jeres vælgere, I ved..
De syge bidrager mest
Vi skal alle bidrage til krisen, men vi syge og handikappede bidrager jo også på lige fod med alle danskere.
Fedtskatten ramte også os, leasing skatten ligeså plus alle de andre utallige skatter og afgifter, der er pålagt danskere siden den nye regering tiltrådte. Men oveni skal vi syge nu også gå betragteligt ned i løn.
Kære Mette
Hvad ved du om hvad danskere drømmer om? Du stiller dig frejdigt op på tv og bekendtgør at du har svaret på vores hedeste drømme.
Mener du virkeligt seriøst at vi drømmer om at arbejde, på trods af sygdom og smerter, til en indkomst så lav at vi må gå fra hus og hjem?
Tror du vi drømmer om den usikkerhed reformer som din påfører os? Tror du vi varmer os ved den hadske debat og den mistænkeliggørelse vi møder overalt?
Du vil give danskerne “noget at leve for i stedet for noget at leve af“, men du glemmer vist at i vores situation handler det mest om overlevelse. Det er ikke gratis at være syg, kan jeg så oplyse dig om. Der kan være brug for at købe hjælp i hverdagen, medicinudgifter, behandlinger osv.
Venstre har udtalt at de ikke vil stemme for noget der gør hverdagen dyrere for danskerne. Det vil denne reform gøre for rigtig mange. Så jeg forventer at Venstre ikke stemmer for.
Kærlig hilsen
En af landets fleksjobbere der gør sit yderste
(Linket til dette brev er sendt pr email til et større antal politikere på Christiansborg – ialt 61 stk, samt til EB, BT, Politiken og Berlingske. Se deres svar her)
Fleksjob reform 2012 
Fint brev. Det kunne jeg ikke have skrevet bedre selv.
Jeg har dog et par enkelte kommentarer, som jeg synes er værd at få med.
Hvis man er født med en sygdom, kan man ikke tegne ret mange forsikringer i Danmark. Hvis man endelig kan tegne en, bliver din tilstand modregnet i evt. udbetaling. Man kan heller ikke blive medlem af Danmark, med mindre ens forældre har været så smarte at melde sig ind.
Den med de 5% højeste lønninger indenfor fleksjob, er totalt spin at bruge i forbindelse med reformen. Der er allerede lukket af for tilskud til de højeste lønninger sidst fleksjobordningen blev gennemgået.
Det provokerer mig også at Mette F. på tv udtaler, at arbejdsgiveren fremover får tilskud til alle timer. Så vidt jeg ved får de i dag tilskud til flere timer end fleksjobberen arbejder.
Før valget hed det
Vi skal arbejde os ud af krisen
skal det nu hedde
ARBEIT MACHT FREI?
Det kunne jeg ikke have skrevet bedre selv
Jamen hvorfor gør du så ikke det?
Der skal virkelig mange breve og fortolkninger til, så kom bu bare igang Jette.
Tror mange venter på dit brev til regeringen.
Og til dig NN, det er fint, det kunne jeg ikke havde skrevet selv, godt vi har en som dig, måske er der mange, men du kom først.
Hmm.. Er der ikke noget du har misforstået? Jette skrev jo netop, at det kunne hun ikke gøre bedre selv.. 🙂
Fantastisk flot og velformuleret. Er selv fleksjobber, og du rammer hovedet på sømmet flere steder. Reformen er fuldstændigt skudt forbi, fordi den bygger på nogle forkerte præmisser og falske forudsætninger.
Reformen vil blot gøre livet sværere for os fleksjobbere, der i forvejen ellers trodser kronisk sygdom og varige handicaps og giver alt, hvad vi kan på arbejdsmarkedet. Men takken er åbenbart, at vi skal fattiggøres og ikke bilde os ind, at vi er lige så meget værd som kollegerne.
Og ja, vi kommer nemlig til at betale mere for krisen end så mange andre. Hvad er det for et samfund, der lader de syge og handicappede betale for krisen, mens man påtænker skattelettelser til de ‘normale’, smider penge efter banker m.m. og lader de rigeste slippe?
Det er uanstændigt. Og endnu mere uanstændigt, at man pakker det ind i en positiv retorik om ‘økonomiske incitamenter’ og ‘flere ud på arbejdsmarkedet’. De skulle skamme sig, for de taler mod bedre vidende, men de håber vel, at folk ikke når at vågne op og ser, hvad der virkelig foregår, og hvilke konsekvenser det har.
Tak fordi du er med til at få vækkeuret til at ringe!
Ja, man skulle jo tro at regeringens motto var: “Hæng jer ikke i bagateller, hæng jer i Randers Reb!” For det er da helt klart at udmeldingen er “Grav jeres egen grav med arbejde, for vi hjælper jer ikke til at leve!”
Jeg føler i hvert fald ikke, jeg har noget at leve FOR ret meget længere, for som arbejdsløs fleksjobber på 4. år har jeg snart ikke noget at leve AF.
Men af hensyn til togførerne skal jeg nok lade være med at kaste mig ud foran et tog. Og af hensyn til min datter og min far skal jeg nok også prøve at holde mig i live.
Men jeg nægter at flytte igen! Det har jeg efterhånden gjort så utroligt mange gange på grund af kombinationen af indtægtsnedgang og huslejeforhøjelser. Det kan jeg ikke holde til en gang til og handicapboliger ER dyrere i husleje end almindelige boliger. Så denne gang må fogeden smide mig og min handicappede datter ud. Tak, Mette, tusind tak for at ødelægge flere liv end du redder.
Jeg må indrømme at jeg brød sammen i gråd, over at læse dit brev. Aldrig har et vildt fremmet menneske, sat så rammende ord på mine følelser, tanker, hverdag og oplevelser. Jeg lever med en kræftsygdom og efterfølgende bivirkninger, Jeg er fleksjobber 20 timer ugentligt, i et job som i virkeligheden er både for fysisk og psykisk hårdt for mig. Fra at være et meget socialt, glad og udadvendt menneske. Er jeg blevet et menneske som passer mit fleksjob og bruger det meste af min fritid på at restituere dvs. sove sove sove, og har svært ved at overkomme huslige gøremål, ja selv et bad er uoverkommeligt. Socialt er jeg blevet isoleret som single, idet jeg ikke har overskud og råd til at være social. Jeg er ellers veluddannet, men desværre er det ikke lykkedes mig at finde et job indenfor mine to uddannelsesområder. Derfor arbejder jeg som blomsterbinder i en blomsterforretning, idet jeg har et 17 ugers kursus fra teknisk skole. Jeg arbejder egebtlig på lige fod som en uddannet blomsterdekoratør, men bliver aflønnet efter HK mindsteløn for ufaglærte. Jeg har kr. 11.000,- udbetalt og har et rådighedsbeløb på kr. 1300,-. og har svært ved at få det hele til at køre rundt. Jeg spørger ofte mig selv om jeg overhovedet gider at leve mere, men har endnu ikke kunnet svare helhjertet ja, samtidig med at jeg får skyldsfølelse, fordi jeg netop har overlevet og føler mig som et utaknemmeligt skarn. Men den fremlagte reform og hetzen igennem måneder, har gjort mig så trist og modløs, og føler at jeg ikke orker at kæmpe mere. Det har i forvejen været svært at acceptere at livet efter sygdommen aldrig bliver det samme. Derudover har det været en lang proces at skulle acceptere min arbejdsnedsættelse. Men hvordan skulle man også kunne acceptere sin arbejdsnedsættelse, når ikke engang politikere og det omgivende samfund kan?. Jeg har svært ved at forstå at jeg skal betragtes som en af samfundets økonomiske byrder, og ikke som en af samfundets ressourcer. Jeg har som du ikke valgt at blive syg, og kunne jeg købe mit tidligere liv tilbage, ville jeg gøre alt for at det lykkedes.
Hej skynd dig at sende det….
venlig hilsen Helle og i fleksjob og jeg er heller ikke snyder.
Overordnet et godt brev, som jeg i høj grad tilslutter mig!
Der har desværre været alt for stor fokus på psykisk sygdom (som måske med rette hjælp kan afhjælpes – dog ikke noget vi har tradition for at i DK, hvor vi heller vil trække penge ud af psykiatrien for at kunne give bankbosserne og co skattelettelser).
Jeg blive med Mettes ord dybt provokeret når det udtales at fleksjobbere mangler “incitament” til at arbejde, og indirekte siges at de ikke skal sidde og “fede den ” på ledighedsydelse!
VI er mange med fysisk sygdom der IKKE har udsigt til at få det bedre, selv har jeg en bindevævssygdom og jeg har udsigt til at få det værre uanset hvor lav indtægt Mette så mener jeg skal straffes med – tværdigmod får jeg det kun værre af stress og ALLE bliver stresset af økonomiske problemer!
Jeg er endnu ikke godkendt til fleksjob, fordi jobcentrene allerede i dag møder folk med den indstilling at “du skal bare tage dig sammen” lægepapirer bliver rask væk ignoreret (sagsbehandlere ved bedrer end alle andre faggrupper, og iflg Mette og Karen skal de nu også agere psykiatere).
Jeg synes det værste i reformforslaget er at man nedsætter ledighedsydelsen til kontanthjælp. Særligt fordi jeg er meget sikker på at det med reformen bliver endnu svære at opnå ansættelse som fleksjobber!
Syns dog desværre det er ærgerligt, at du hopper i med begge ben når det gælder Mettes “del og hersk” strategi, ved at du skyder med skarpt efter “alm ledige” og “Carinna” faktum er at der i dag er et voldsomt antal kontanthjælpsmodtagere der ikke er alm ledige men burde være visiteret til fleksjob eller pension.
Ærgerligt at du fortsætter “os og dem” debatten:-(
Det er slet ikke nødvendigt at pege fingrer af andre svage grupper for at kritiserer reformen, den er ganske kritiserbar i sig selv!
Hej Linda
Jeg tror du har misforstået hvad jeg skrev. Jeg peger ikke fingre af alm. ledige, det var i hvert fald ikke min hensigt.
Som du selv skriver “faktum er at der i dag er et voldsomt antal kontanthjælpsmodtagere der ikke er alm ledige men burde være visiteret til fleksjob eller pension.”
Hvis de burde være på førtidspension eller i fleksjob, så er det der de burde være, og ikke i kontanthjælp. Hvis man burde være visiteret til førtidspension eller fleksjob, så er man jo ikke alm ledig.
Kontanthjælp er en midlertidig hjælp til folk der står til rådighed for arbejdsmarkedet. Står man ikke til rådighed for arbejdsmarkedet, men syltes på kontant hjælp, ligger fejlen i forvaltningerne. De bruger de ordninger og de værktøjer de har forkert. Og det giver et indtryk af at ordningerne misbruges.
Er man rask og står til rådighed for arbejdsmarkedet, så er man ledig, og så burde det slet ikke være muligt at være på kontanthjælp i fx 20 år. Er der mon en del af den historie vi mangler, det er svært at sige. Der findes nok dem der ikke gider arbejde og som finder sig til rette med et liv på kontanthjælp, det er ikke rimeligt overfor dem der arbejder og driver samfundet.
Og det er endnu mindre rimeligt at de skal have højere ydelser, mens dem der bidrager skal have mindre.
Sådan rent principielt.
Alm. ledige kan også være på dagpenge.
Forskellen på de ledige generelt og fleksjobbere er at de ledige, hvad enten de får kontanthjælp eller dagpenge, stadig har muligheden for at bestemme over deres eget liv. De har nemlig deres gode helbred. Det har fleksjobberen ikke. Og det begrænser mulighederne ganske alvorligt for en fleksjobber.
Når jeg i det hele taget laver sammenligningen, er det fordi man regner en fleksjobber som en på passiv forsørgelse.
Jeg tror dog at de fleste fleksjobbere ser sig selv som lønmodtagere. I arbejde. De ser ikke sig selv som værende på passiv forsørgelse. Derfor skelner jeg mellem fleksjobbere og ledige.
Ja det er tankevækkende at det er en socialdemokratisk regering der i den grad skærer i det sociale og lader det gå ud over de svageste i samfundet – dem som de burde støtte op omkring. Jeg synes, det er fattigt, at vi har et samfund, hvor man skamrider de syge og fører en retorik, der hverken gavner eller fremmer debatten for de grupper, som debatteres. Vi skal lige netop ikke føre en “dem og os”-debat, men i stedet få en dialog mellem parterne. Det er rystende og ikke et demokratisk samfund værdigt.
Damn det er godt skrevet, kender selv alt for godt til det der bliver skrevet om, står selv som førtidspensionist efter en ulykke og vil gerne i fleksjob, da efter kæresten og jeg er flytte sammen har mistet over 84.000kr om året i pension og tilskud, så nu er der knapt nok råd til mad sidst på måneden da det er mega dyrt at ha en handicap selv i Danmark. Har fat fat i kommunen angående et fleksjob men har bare fået af vide der ikke er nogle job at komme efter.
Jeg føler med jer alle. Jeg er selv førtidspensionist og kan godt lidt, men desværre for lidt. Jeg har lidt arbejde, som jeg er meget glad for, men betaler også prisen. Efter arbejde er jeg helt ødelagt dagen efter, men jeg ofre mig gerne for at for lidt menneskelig kontakt.
Jeg ved ganske udmærket, at der er nogle, der desværre bare IKKE kan, uanset hvad andre mener og uanset hvor meget de gerne vil.
Jeg bliver selvfølgelig modregnet 30/100i pension, for det jeg selv tjener, hvad også er rimeligt nok.
Men jeg syntes det er uforskammet, at jeg også bliver trukket for det min mand tjener.
Hvorfor pokker skal jeg være afhængelig af hans indtægt. Jeg er et selvstændig menneske med egen cpr nummer.
Så, som førtidspensionist har man ikke en chance for at forbedre sin økonomi, hvis man deler seng med et andet menneske.
Alle andre mennesker straffes ikke, fordi de af en eller anden grund ønsker, at yder en ekstra indsats.
Så når I siger I vil have vi dansker skal arbejde mere, skulle i tage og fjerne den sambeskatning der er for førtidspensionister. Hvem gider at yde ekstra, når det så bliver taget fra den anden.
Eva Sloth
Sjovt, det var præcis samlivsbeskatningen Villy Søvndal ville gøre alt for at afskaffe, hvis SF kom i regeringen (fortalte han mig, da jeg besøgte ham på Chrisriansborg under Kulturnatten) Og hvor er SF så nu? Pudsigt så stille de er blevet i denne debat…
Jeg har en fornemmelse af at arbejdsgiveren helst skal “tjene” lidt på ansættelsen. Efter en arbejdsprøvning med vurdering: 3-3,5 timer pr dag med skånehensyn, fortalte sagsbehandleren i kommunen at jeg ikke kunne få et flexjob. Hun sagde ordret: Hvis du ikke vil/kan arbejde 20 timer pr uge, er der ingen der vil ansætte dig, og dermed får du ikke et flexjob, arbejdsgiveren skal også have lidt ud af det.
En læge har så senere skrevet: formålsløst at kræve mere arbejde af ham den 57 årige med dårlig ryg og nervesmerter ned i begge ben og foreslået 0 timers arbejde. Er i mellemtiden så gået på førtidspension. Det bliver man ikke rig af!
kan se mig selv i dit brev til folketinget. Dog er jeg ikke engang kommet så langt i systemet. Jeg kæmper for bare at, blive visiteret til flexjob, har ikke engang været i arbejds prøvning. Er opereret for 2 diskusprolapser, 1 i lænden i 1995 og her i juni 2011 i nakken hvor et led er blevet gjort stift. Kan da godt se at, hvis det tager lang tid at komme igennem systemerne, så slipper dagpenge perioden på 52 uger da snart op, der er vel 12 uger tilbage, og der sker intet, i min sag.
Når der nu skal være en reform, kunne de så ikke også reformere sagsgangen hos kommunerne, og kræve at 90% af alle langtids sygemeldte skal være færdig inden 52 uger er gået.
Kommunerne kan spare penge ved at “sylte” vores sager, det er som at sætte ræven til at vogte gæs.
For ca 10 år siden blev sygedagpengeperioden nedsat til 52 uger plus evt forlængelser ifølge sygedagpengelovens § 27. De 52 uger er slet ikke nok til at kommunerne kan/vil nå at blive færdige med sagsbehandlingen. Ved det man kalder langtidssyge med bare en lille mulighed for at kunne arbejde lidt, kan det tage mange år at blive færdig. Jeg har kendskab til en som har gået 3 år uden overhovedet at blive arbejdsprøvet, en som har været på 9 arbejdsprøvninger, ingen af dem er færdige endnu. Jeg har kendskab til borgere som har brugt 8 år på et sagsforløb, for at blive færdigbehandlet. Min egen sag tog fra 18/5 2008 til 1/12 2011, ca 3,5 år, de sidste næsten 2 år på selvforsørgelse uden kontanthjælp, pga formue.
Mit forløb:
Sygemelding 18/5 2008, arbejdsprøvning REVA Tønder 1/4 2009, lægeundersøgelser og scanning starter juli/oktober 2009, ca. 1/2 2010 sendes jeg i tværfaglig smerterådgivning, psykolog, fysioterapeut, akkupunktur, tens, og blokader. Det eneste som hjalp var en rygmarvsbedøvelse, den holdt smerter væk i 3 døgn. efteråret 2010 var der enkelte møder med kommunen. December 2010 klager jeg til borgmesteren over forløbet, han svarer ikke, selv efter en rykker. Via ombudsmanden får jeg det svar at klagen er blevet slettet af førstemodtageren, uanset jeg har fået bekræftet modtagelsen og rykket for svar 1,5 måned efter afsendelsen. Det endte da med at sagsbehandler og ledelsen undskyldte at der var sket for lidt i min sag, og det ville de bruge konstruktivt fremover. (Det er vist kommuners standard undskyldningsmetode). Sommer 2011 kommer der en fra sundhedsafdelingen for at beskrive mine arbejdsfunktioner hjemme som sygemeldt, første gang kommer hun ikke, anden gang er de lægelige papirer ikke nået frem til hende og tredie gang har hun glemt sin sagsmappe. Så det blev ikke til noget. Efterår 2011 sendes jeg til Gigthospital Gråsten hvor en læge mener det er formålsløst at sende mig i arbejde og foreslår en arbejdstid på 0 timer.
Så bliver jeg førtidspensionist fra 1/12 2011.
Kan i huske at bøllen i skolen, kun vred armen på dem der ikke kunne forsvare sig ?
I disse år, står medierne og politikerne og råber i kor : DOMMEDAG. Frygten skyller ind over den ganske verden og siver ind i os alle.
Det bange menneske søger tryghed. Der er tryghed i at kende vejen ud af frygten og der peges på de svage for ingen tør vride den økonomiske arm på de stærke.
At kaste mange ressourcer ind på at “aktivere” og beskære de relativt få svage i dette samfund er spild og den utryghed det skaber, spreder sig som ringe i vandet og rammer os alle. Det handler bare om at se handlekraftig ud på en ufarlig måde (stemmemæssigt)
At erhvervserfarne med nedsat arbejdsevne ikke bliver brugt mere er et ressourcespild, der stammer fra den gang der var råd til det.
Hvis man tænker lidt anderledes, kan firmaer, ved at ansætte 3-4 flexjobbere til at passe et job, få 3-4 gange så meget tanke kraft og innovation for det samme beløb. Hvis jobbet er interessant vil 3-4 medarbejdere gå hjem og tænke videre, når de hviler sig på sofaen.
Hallo Danmark kom igen, du kan godt gøre det bedre !
Jeg kan kun være enig med dig og jeg er ikke i din situation men kender flere der er og som jeg ser det er det et problem med hvilken kasse der betaler hvad. Derfor har kommunerne været mere villige til at lade folk førtidspensionere istedet for at tildele dem fleksjob. Meget forkert! Jeg har en veninde som kunne førtidspensionere i en alder af 30 år men nægter at forlade arbejdsmarkedet. Hun har ventede 5 år på at få lov at arbejde . Hvor er vi så henne ??? Hun har i alle de år levet på kontanthjælp og hængt fast i systemet så nej der er mange der rigtig gerne vil give deres bidrag på arbejdsmarkedet men bare ikke få lov. Synes det er et lortesystem som de kloge hoveder i folketinget hellere skulle kigge p istedet for at straffe drm som gerne vil arbejde. Lidt er bedre end ingenting !! Og så skal de ledige i arbejde istedet. Jeg er ledig og ikke særlig stolt af det men som butiksuddannet og alenemor til to er udfordringerne store med at finde et arbejde hvor min hverdag hænger sammen med indstituationernes åbningstider. Jeg vil gerne arbejde og har fået et løntilskudsjob ny. Det er osse at nasse men det er vejen frem er sikker på. Det giver nyt indhold i tilværelsen og nye kompetencer. Ligesom Mange fleksjobbere også ser som en vigtig ting selvom det koster på resourcerne at få det. Jeg kunne blive ved men holder her . GØR NU NOGET SOM KAN BRUGES TIL NOGET !!!!!!!!!!!!
Hvor er det bare et godt brev, jeg fik sku tåre i øjene…..
l
Jeg er selv lige som 44 årige blevet godkendt til fleksjob, og har heldigvis fået et godt job 18 timer om ugen. Jeg er lykkelig for at kunne bidrage til arbejdsmarkedet, og det giver mig en utrolig tilfredsstillelse og livskvaltet.
Jeg arbejder tirsdag onsdag og torsdag 6 timer om dagen med en masse pauser. Fredag, lørdag, søndag og mandag bruger jeg på at samle kræfter til en ny uge…..
Jeg har gigt i hele min krop, en rygskade mellem 4 og 5 ryghvivel, nedslidt nakkesøjle mm. Jeg er en tro kunde på apoteket og spiser 10 piller 2 x dagligt for at kunne gå. Min gigt sygdom gør samtidig at jeg er træt konstant og pillerne gør det ikke bedre. Samtidig har jeg ikke noget immunforsvar da jeg hver 14 dag tager biologisk medicin via en sprøjte.
Jeg ville give alt for at slippe for alle mine sygdomme, og arbejde 40 timer om ugen, gå i biffen, gå i byen, være sammen med venner mm. Men det overskud har jeg bare ikke da jeg sover ligeså snart jeg kommer hjem, og ikke kan sidde i en stol pga smerter. Mit live er et helvet men godt i forhold til nogle af de andre mennesker jeg møder på syghuset den 1 gang om md. jeg kommer der…..
Uden mit fleksjob ville mit live blive en pinsel, jeg kan på ingen måder arbejde normalt, selv om jeg gerne ville (tro mig) Jeg har altid arbejdet som chef og har haft mange timer hver uge og jeg elskede det.
Hvad skal der så sket med alle os mennesker som ikke snyder systemet, og som er kede af den situation vi står i ???? Hvordan kan man snyde systemet når man skal igennem alle de prøver, diagnoser mm. Jeg vil til en hver tid hellere arbede end forgifte min krop med piller og biologisk medicin…..
Er sku så stolt af den regering der er valgt, håber dælma at i en dag mærker det på egen krop selv om jeg ikke ønsker det for min værste fjende…….
Dejlig dag til jer alle…
hej
rigtig godt brev jeg har selv været i flexjob i 10 år men mine sygedomme er arvelige betinget og har haft problemer hele mit liv men de sidste ti år fik jeg endelig bevilget et flexjob men det har også været en kamp hele mit liv om at komme ud af systemet da jeg som sagt har været syg siden jeg som 10 årig blev opereret for nyre sten jeg har været i aktivering jeg er blevet arbsprøvning som gik helt af helvede til da jeg faktisk var meget syg men det fandt man først ud af da jeg måtte opgive arbsprøvning og blev svinet til af diverse personer en sagbehandler mente at jeg ikke gad at arb og svinet til så jeg røg helt ned med flaget og måtte gå til en psykrater som kun ville give mig piller og spørge om mit sexliv hm ja sad 3 år på en gård i aktiviring som nyrup og div synes at alle skulle i 90 der sad man så bare for hvad skulle de dog sætte os til os der var syge det ene øjeblik er man syg og det andet øjeblik gider man bare ikke at arb ja sådan så de på os jeg gik så til sagsbehandler og sagde at jeg ville søge om pension jeg havde ikke lyst til at få den men så mig nødsaget til at gøre det da jeg ikke så anden udvej og de nægtede mig pension men de sagde at jeg skulle i flexjob eller skånejob for jeg var syg guskelov tænkte jeg så sker der noget nu men næ nej jeg sad igen bare på gården så fandt jeg mig et flexjob som var hos min søster men igen sagde kommune det måtte jeg ikke da det var min søster og det lå for langt væk det sidste vidste jeg godt men jeg ville bare væk fra systemet så jeg ankede min sag og vandt noget af de kunne ikke sige nej bare fordi det var min søster men der var for stor afstand til stedet jeg måtte kun arb inden for 20 minutter grænsen og kommunen blev pålagt at nu skulle de finde noget da de har sløset med mig det lykkes til sidst kommunen at finde noget da jeg bestilte en tid hos borgmester rene milo ja jeg bor i greve og vem har ikke hørt om min kommune og sjovt nok 1 uge før dette møde for jeg tilbudt et flexjob hm mærkelig ikk og på denne måde slap jeg ud af systemet jeg var erklæret 50 procent uarbejdsdygtig og nu 10 år efter er jeg totalt ødelagt selv om det var flexjob sidste år kom jeg så på førtidspension desværre jeg elskede at arb men nu var jeg færdig og som det sidste hak i hovedet ja så har man også denne gensidig forsørgerpligt selv om man ikke er gift og kommmer fra et selvstændig arbsliv ja så skal man sgu lige straffes igen med penge jeg får nu kun 8000.kr udbetalt og har totalt underskud og lever faktisk på nas af min kærstes løn og det skal lige sige at jeg tjente ikke en stor formue jeg fik 18,000 kr før skat ca 12,000 udbetalt den gang og selv om man er gift eller ej synes jeg at den er forældet vi lever jo i et moderne samfund som de siger inde på borgen hm åbenbart ikke når det gælder dette eller noget i statens regi jeg savner mit arb mine kollegaer min selvstændighed bare det at være til
ps glemte at skrive vem jeg er bettina clausen
Jeg synes det er så super ærgeligt, jeg tænker rigtig meget på
min fremtid, og andre medfødte handikappede menneskers.
en ting som kan frustrere og irritere mig RIGTIG meget er
folk som er kommet ud for en ulykke kan opnå kæmpe erstatninger, og høje eller lave men procenter.
folk der kan opnå flere MILLIONER af fucking danske kroner?.
pga TABT arbejdsfortjennelse? så fordi de får en fysisk handikap senere i deres liv kan de kræve erstatning?
men et menneske der født med denne skade/handikap,
kan intet, der ingen fortabt arbejde, for man har aldrig rigtigt arbejdet og de gange man har ikke kunne passe det,
nu mister vi mulighederne for førtidspension, til dem som virkelig kunne have haft brug for det, kontanthjælpen sættes ned, fleskjobreformen laves om, alt det og den økonomi som skulle kunne sikre en fremtid for syge, er væk, de ville tage LANGTID at opnå fleksjobbet, og så det næste skridt også at kunne passe det, og trives i det,
jeg ved ikke med andre, men har man en nedsat funktionsevne på 50% eller mere!, ikke kun arbejdsevnen, men i det heletaget alt, folk som ikke engang kan klare sig i et hjem, vil jo aldrig nogensinde kunne klare det ude i det virkelige liv ved siden af?.
jeg kæmper som en gal, og må indrømme det er ret trættende,
men jeg kæmper og kæmper som en gal, bare for at min hverdag er til at holde ud, jeg får ingen mad hvis jeg ikk laver den, men jeg kan ikke overskue at lave min aftensmad, og så ved siden af skal jeg jo også lige først have handlet ind til det, kommer ikk så meget ud pga angst, frygt og fobier, så det ender altid med at jeg får bestilt mad hjem, Pizza! jubii!.. det næste er så hvis man har møder og aftaler, hvis man ikk engang er i stand til at huske sin postkasse, hvordan finder man så ud af om man skal til møde på jobcenteret kl 10 imorgen feks?. så bliver man straffet, selvom kommunen godt kender til situationen,
Stop reformen!, det vil bare gøre syge endnu mere syge,
jeg vil få det dårlige psykisk, og det er slemt nok i forvejen.
Vi kan vel allesammen godt blive ret hurtig enige om at hvis man ikke trives i hjemmet, trives man heller ikke ude i mijøet, og i samfundets regler. Jeg føler spark efter spark.
LAD NU VÆR 😦 .
Hej Anne
Tak for dit indlæg, jeg er enig med dig i at reformen bør skrinlægges. Eller i hvert fald ændres betragteligt. For i sin nuværende form vil den kun gøre skrøbelige mennesker mere skrøbelige.
Jeg vil dog gerne lige rette dig hvad forsikringer angår.
Jeg blev kørt ned bagfra for mange år siden. Så aldrig hvem der gjorde det, men jeg kom slemt til skade. Brugte mere end 2 år på at komme mig så meget som det var muligt.
Efter 3 års kamp med et forsikringsselskab fik jeg en erstatning på 400.000 kr. Da jeg kun var 33 da det skete, skal disse 400.000 dække minimum 50% tabt arbejdsfortjeneste frem til pensionsalderen – altså 34 år. Det giver lige præcis 13.000 kr om året.
Og så fik jeg endda en god erstatning, for jeg havde advokat på sagen. Det vil jeg anbefale alle at have.
Men erstatningerne er latterligt lave. De kommer ikke i nærheden af at dække de reelle tab man har.
I mit tilfælde var der en skadesvolder med en lovpligtig forsikring, derfor kan man få erstatning. Når man bliver født med sygdom er der jo ikke en decideret skadevolder, medmindre man kan påvise fx lægesjusk.
Jeg kan godt forstå det er frustrerende for dig, for jeg fornemmer at du virkelig er træt af din situation. Dog er der måske nogen af dine symptomer der kan behandles medicinsk (jeg går ud fra at det var dig der svarede mig i underskriftsindsamlingen), men jeg er desværre ikke ret kendt med psykiske sygdomme, så det er bare et forsigtigt gæt.
Hvis reformen gennemføres i den form den ligger i idag, så burde regeringen se på forsikringsspørgsmålet. Og måske også give folk med lidelser som dine nogen muligheder på det område, for hvis den erstatning jeg fik skulle være nok til at dække et helt livs tabt arbejdsfortjeneste, så skal det være fordi samfundet træder til.
Det har samfundet gjort indtil nu, men det er måske også ved at være slut.
Jeg kan ikke være mere træt af min situation end jeg er nu,
jeg vil jo super rigtig gerne som almindelige mennesker, feks tage en tur i byen med venner, tage hjem til nogen venner, lave et eller andet engang imellem, vil stadig gerne kunne bruge min ungdom på at opleve ting noget mere også, men jeg kan ikke for hvergang jeg prøver bliver jeg bremset af enten fordomme, bliver presset hårdt på, eller min angst og fobier stopper mig i at tage nogen steder hen som sådan, men jeg har altid levet sådan, og det synes jeg er super ærgeligt ved siden af, for der rigtig mange ting jeg gerne ville ønske jeg kunne, men som jeg ikk kan pga min funktionsevne er nedsat med 85%.
Jeg kan ikke forstå hvorfor du kun skal have 300.000.
min far står måske til en erstatning på 4.500.000 kr. han vidste så godt hvem det var, men min far har en hjerneskade idag som gør han glemmer ting han skal med det samme, og så fik han førtidspension lige inden ordningen, han er så 42.
han fortalte hvis han vandt sagen med sin advokat, kunne han endda få udbetalt halvdelen af erstatningen med det samme,
og så resten få udbetalt engang i måneden, plus et ekstra tillæg på 13.000 i måneden eller sådan noget oven i hans pension?.
Men min far har altid villet arbejde, han var tagdækker og glad for sit arbejde, lige siden min farfar tog ham med ud som også var tagdækker, men min far kan alt muligt som alt muligt mand for han har sku bare forstand på en masse, men hans evner kan han ikk bruge til en skid idag, kun hans musik, for det det han brænder allermest for, alt andet er gået fortabt pga hans hjerneskade som han fik for 7 år siden.
Jeg ved godt jeg kan få medicin imod mange ting,
jeg skal også påbegynde seroquel igen, på 25mg 4x om dagen og 1x 100mg til om natten, men det som det skal gøre for mig er tankemylder, psykoser, angst, selvfølgelig virker det afdæmpende, men man bliver jo ikke “rask” af den grund,
derfor kan man jo godt stadig have angst selvom det skal forbygge, men ja. jeg vil bare heller ikke tage alt for meget forskelligt, lægen skal til at give recept på et eller andet jeg ikk kan huske navn på, som skal gøre jeg ikk får krampeanfald pga epilepsi, jeg er også transseksuel og ønsker at skifte køn fra mand til kvinde, så hvis jeg også skal have hormoner, og efter et år have nogle andre som reducere sine egne hormoner, ved ikk hvor sundt det er for kroppen at blande så mange forskellige ting sammen er?. kunne hvertfald godt forstille mig at det var usundt.
Naah Regeringen burde sku lige få fingeren ud af numsen engang, for det de har gang i ligenu er jo ikke holdbart.
(p.s jo det er mig fra indsamlingen)
Det eneste vi kan gøre er det vi faktisk gør lige nu. Råbe op, dele vores historier. Gøre opmærksom på at virkeligheden er en anden end den regeringen ser.
Skriv hvor du kan komme til det, skriv under (det har du jo gjort), del links til grupper, sider, debatter, indsmalinger osv hvor som helst du kan komme til det.
Jeg håber der vil ske et eller andet der giver dig lidt mere ro i fremtiden, lige nu vil jeg bare ønske dig en god weekend 🙂
Jeg synes i det heletaget ikke det er en fair behandling man får når man kommer og beder om hjælp, det er et stort skridt for mig at stille op på jobcenteret, når man så kommer kan man selv vælge, om man vil ha smidt lort i ansigtet eller et spark i bollerne, valget er ens eget?.
det har taget mig 9 mdr hos min far, efter jeg fik en usædvanligt frygt/angst for min nabo, jeg har ikke været hjemme i de 9 mdr fordi jeg ikke tør bo ved siden af ham mere,
han har op til 5 gange tage kvælertag på mig, slået mig i ryggen med et aloebat, og jagtet mig med en stor kokkekniv på omkring 11-13cm vil jeg tro, har haft politiet ude 4 gange uden at de ville gøre noget ved det, selvom jeg havde mærker og der blev taget billeder og fik det op i en retsag, fik han stadig lov til at bo derude, men nu flytter han selv 1 Maj, så der kan jeg komme hjem igen.
det kan da ikk være rigtigt at jeg skal flytte mig ?
jeg måtte jo til sidst intet i mit eget hjem, fordi han mente jeg spillede for højt musik, og snakkede for højt i telefonen, så var den også gal engang fordi jeg havde været i brusebad i 2 timer, det kunne han åbenbart høre og det var træls for ham.
det var grund nok til jeg skulle slåes på og nærmest slåes ihjel hvis han fik fat i mig med den kniv der, jeg var så skræmt, følte virkelig at nu var det liv eller død, at jeg stod på kanten til at falde ned fra noget højt og sådan, ligenu og pga ham tør jeg ihvertfald ikke at komme ud, har jo også vrangsforstillinger, så tror bare at alle vil kunne finde på at gøre mig noget.
sådan helt paranoid.
nu skal jeg bare have støttekontaktpersoner, gad vide hvor mange mdr det så kommer til at tage.. suk.
God weekend til dig også :D..
og paster så meget jeg kan, og skriver alle de steder jeg bliver introduceret til selvfølgelig (: .